Opslag

Viser opslag fra september, 2015

Empanadas - smagfulde og lækre

Billede
Empanadas, også kaldet pirogger, er egentlig kødfyldte halvmåneformerede dejpakker, men empanadas lyder lidt mere indbydende i mine ører. Empanadas er perfekte til f.eks. frokost, picnic og til madpakken. Fyldet laver du bare efter eget valg, og er specielt godt fra en rest allerede tilberedt kød (oksekød, svinekød, kylling) og grøntsager, da fyldet skal være koldt inden tilberedning. Så smid endelig ikke noget mad ud og husk Stop Spild af Mad. Det kan være lidt af en udfordring at forme en empanada, men øvelse gør mester, og så snart du har taget, går det rimelig snapt. Jeg er så heldig at have fået fat i en form, der gør det super nemt at forme og lave pakkerne i lige store størrelser. Formene kan købes på Amazon. Som sagt skal fyldet være koldt ved tilberedning. Så hvis du skal tilberede kødet først, vil jeg forslå, at du starter med det 3-4 timer før, så der er tid til afkøling. Nedenstående finder du et eksempel på kødfyld med oksekød. 

Ingefærshot med chili - sundt med sundt på!

Billede
Boost din sundhed med et ingefærshot hver morgen og få en god start på dagen.  Ingredienser 200 g frisk ingefær 2-3 økologiske citroner 1 økologisk appelsin 1 friskhakket chili 1 l vand Skræl ingefæren. Skær ingefær, citroner og appelsin i grove stykker og læg i en gryde. Tilsæt chili og vand og bring i kog. Koges ved svag varme i ca. 1 time. Sluk for varmen og lad blandingen køle af i køleskabet til næste dag, eventuelt i en anden beholder. Si blandingen og hæld den skønne drik på en rengjort og skoldet flaske.

Tuntatar med guacamole og pico de gallo

Billede
Tuntatar er en super nem forret til specielle lejligheder, hvor der skal gøres lidt ekstra ud af maden. Det tager ingen tid og ligner en million. Den er perfekt som forret til for eksempel nytårsaften eller en varm dag på terrassen, da retten kan skal laves lidt i forvejen og hvile i køleskabet. Tag til din fiskehandler og køb en rigtig god tun steak et par dage i forvejen. Husk på at rå tun skal fryses inden brug. Ingredienser - 2 personer 1 stor tun steak 1 stor avocado 2 store modne tomater 1 lille løg 1 håndfuld frisk koriander 1 rød chili salt peber Dagen før klargør pica de gallo, så det kan stå og trække natten over. Se opskrift her . På dagen tag fisken ud af fryseren og lad den tø op langsomt. Mos avocadoen til en grov guacamole og tilsæt 2 spsk pica de gallo. Smag til med salt og peber. Skær tunen i små mundrette stykker og fordel i to små forme. Pres forsigtigt tunen i bunden af formen og fyld op med guacamolen. Stil formene

Firenzeboller

Billede
Perfekte italienske boller. Ca. 10 stk. Ingredienser: 15 gr gær 4 dl lunt vand 1 spsk olivenolie 2 dl durummel (ca. 125 g) ca 1/2 kg pizza mel - type 00 salt Opløs gæren i det lune vand. Tilsæt salt, olie og durummel. Rør derefter så meget pizzamel i, som dejen kan tage. Ælt dejen til den er blank og smidig. Dæk den med et hårdt opvredet viskestykke og lad den hæve, et ikke for varmt sted, natten over eller mindst 8 timer. Ælt dejen igennem på et meldrysset bord og rul den til en pølse. Del den i 10 stykker og form stykkerne til boller. Lad den efterhæve på en plade i 1/2 time. Pensl dem med vand og snit dem med en meget skarp kniv. Bag dem midt i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.

Naanbrød - traditionelt indisk brød

Billede
Naanbrød er en af de mest velkendte former for brød af indisk oprindelse. Brødet er meget smagsfuldt og er et must til indiske gryderetter. 6-8 personer Ingredienser - helst økologisk så vidt muligt 500 g hvedemel 3 dl mælk 1,5 dl yoghurt 15 g gær 1/2 tsk bagepulver 1/2 tsk salt 1 æg 2 spsk olie eller ghee 2 spsk nigellafrø også kaldet jomfru i det grønne (valgfrit) Lun mælken over svag varme. Tag mælken af varmen og hæld i en skål. Smuld gæren i mælken og tilsæt lidt mel. Bland resten af melet og bagepulver. I en anden skål piskes æg, yoghurt, nigellafrø, salt og olie eller ghee sammen. Bland med mel og mælk. Rør det hele sammen til en fast dej og ælt i ca. 5 minutter. Lad dejen hæve i en oliesmurt skål og lav den hæve i 4 timer. Dejen skal have dobbelt størrelse. Varm ovnen til 200 grader og placer en bradepande med vand i bunden. Del dejen i 12 stykker og form dem til naanbrød. Læg så mange brød som muligt i en anden oliesmurt bradepande og sæt dem i ovnen. E