Kalve "Involtini" med Masalasauce

Involtini er italiensk og betyder "små ruller".. Denne meget simpel ret er yderst velsmagende. De grønne asparges giver en god, dejlig og frisk smag.. Og lidt sprødhed.


4 pers.
Ingredienser
2 bundter asparges
2 kalveschnitzler - få din slagter til at skære og banke kødet ud
4 tynde skiver italiensk skinke
8 skiver ost - Bel Paese (du kan også bruge en rest af ost f.eks en Havarti eller Gouda)
1 lille håndfuld friskhakket salvie eller oregano
2 dl mel tilsat salt og peber
6 spsk smør
2 spsk olivenolie
1 dl Masala

Vask asparges og knæk de tykke ender af. Kog i 3 minutter tilsat en smule salt.

Bred schnitzlerne ud og læg først et lag skinke, derefter en lag ost, drys salvie over osten og placer 3-4 asparges i den ene enden. Rul kødet omkring aspargesen og bind rullerne med kødsnor.

Vend rullerne i melet og steg på panden med smeltet smør og olie ved svag varme i ca. 10 minutter. Kødet skal være steg brunt. Tag kødet af panden og tilsæt masala. Kog massen ind i ca. 3-4 minutter og hæld saucen over kødet. Smag til med salt og peber..

Server med din favoritkartoffel.

Velbekomme!








Kommentarer

Populære indlæg