Fermenteret kål - din mave vil elske dig!

Fermentering betyder at "gære" og er en af de ældste måder at konservere på. Det er meget vigtigt for vores krop, specielt fordøjelsen, at vi får de sunde og gode mælkesyrebaktier som skabes under fermentering. Det kan lyde lidt underligt, men under fermenteringen bliver grøntsagerne levende og begynder at boble under gæringen, det vil sige de konserveres i de boblende væsker. Den mest kendte ret af fermenteret kål er nok sauerkraut.

Her kommer min favoritopskrift på en mega sund variation med ingefær og hvidløg, der er god både morgen, middag og aften.




Ingredienser - helst økologiske for at undgå sprøjtemidler i fermenteringen. 

1 hvidkål
5 mellemstore gulerødder
1 æble i tern
2/3 l vand
1 tsk ingefær
1 tsk presset hvidløg

Snit hvidkålen meget fint (gem et blad til hvert glas). Brug eventuelt et mandolinjern. Kålen hældes i en skål og salt tilsættes. Kålen knuges/vrides så saften trænger ud af kålen. Skræl gulerødderne, riv på et rivejern og tilsæt til det knugede kål. Blend æble og vand fint. Tilsæt nu 2/3 æblevand, ingefær og hvidløg og vend ingredienserne i et par minutter. 

Hæld kålblandingen over i rengjorte og skoldede patentglas med løse låg. Husk at kålen skal trykkes rigtig god sammen i glasset, så brug en ske og tryk godt til.




Når kålen er fordelt og trykket i glassene hæld det resterende æblevand i glassene, så det dækker alt kålen. Læg et hvidkålblad over som ekstra låg.

Læg det løse låg over hver glas og skru sidelåget på, men ikke helt tæt. Lad kålen stå og gære ved stuetemperatur i et 4-5 dage. Skru sidelåget helt tæt og opbevar i køleskabet i yderligere et par dage inden brug.

Husk ikke at smide væsken ud. Den kan med fordel drikkes for at udnytte alle de gode mælkesyrebakterier.

Fermenteret kål kan holde sig i mange måneder, så lav gerne en dobbelt portion. 

Kommentarer

  1. kære karen
    Hvor meget salt skal jeg bruge ?
    kh Tenna

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Indstilling af ur på mit SMEG gaskomfur

Smagsfuld spansk kylling med appelsin

Tun carpaccio - verdens bedste forret