New York City 2014


Hvilken fantastisk tur min mand og jeg lige har haft i New York. Det er og blive min totalt favorit by. Altid fyldt med nye og spændende ting lige om hjørnet. Og de velkendte så som Central Park. Denne tur stod i afslapningens tegn.




Hotel
Hudson Hotel - https://www.morganshotelgroup.com/hudson/hudson-new-york
Helt sikkert det bedste hotel jeg har boet på i New York. Designet er specielt med sin helt egen stil.
Værelserne er meget små, specielt badeværelset. Så hvis du kan leve med det, så er beliggenheden det hele værd. Lige ved Central Park, Columbus Circle, gåafstand til Time Square og mange gode restauranter på 9th Avenue. Ud over det kan jeg anbefale Taco restaurenten og hotellets Rooftop Bar med en fantastisk udsigt over tagene og til Hudson River. Prisklassen er mellem.





Red Hook - About Brooklyn
Efter at have læst Politikkens indlæg omkring Red Hook, så måtte vi helt klart dertil. Planlæg turen i weekenden, da Water Taxi'en er gratis. Afgang hver 40. minut fra Pier 11. Tag mod IKEA, ja du læste rigtigt. Når du kommer frem, så hold til venstre ellers ender du i IKEA køen. På turen får du en fantastisk udsigt over Financial District.



Nyd en frokost på Brooklyn Crab, se beskrivelse længere nede. Og tag derefter en tur rundt i området. Du vil blive inspireret af de gamle bygninger og den fede stemning. Dette er upcomming og
hot..

Beacon teater - http://www.beacontheatre.com
Flot teater på Broadway Upper West Side. Tjek ud om ikke der skulle været et show eller en koncert for dig.

Shopping
Columbus Circlehttp://www.theshopsatcolumbuscircle.com
Skønt center ved Central Park, men en masse spændende butikker og restauranter. Bla.
Whole Food Market
Williams-Sonoma
Aveda
Coach
True Religion
New York Running Company

MO851http://www.m0851.com
Skindbutik i høj klasse. MO851 er et canadisk firma, hvis design og kvalitet er i særklasse. Butikken er et besøg værd, men tag rigeligt af penge med.

Restauranter
Route 66http://www.route66nyc.com
Gode burgere, som var meget smagsfulde, og gode pommes frites. Lige hvad vi trængte til ved ankomsten og restauranten var lige om hjørnet på 9'ende. Helt klart et besøg værd. Og et ekstra plus var den gode sangria.

Europanhttp://europanbakerycafeny.com
"Vores" morgenmadsrestaurant lige om hjørnet.

Cafe Viandhttp://viandcafenyc.com/food-delivery-TW/viand-cafe-new-york-city.1953.r?QueryStringValue=FeYlzsiZczzMUeTzb5dWJQ==
Pæn café´som er besøgt af de lokale. Portionerne er store og en portion quesadillas kan med fordel deles af 2. Vi besøgte restauranten før et besøg i Beacon Theatre

Food Truckshttp://nyctruckfood.com
På John Street, nær Wall Street fik vi en lækker frokost med stærk og enkelt thai mad. Man skal have frokost ved en Food Truck mindst 1 gang per ophold. Snyd ikke dig selv. Der er for enhver smag.



Briccohttp://bricconyc.com
Middelmådig italiensk restaurant, men mega hyggelig. Det skal dog siges, at vi var meget, meget trætte den dag (efter en land løbetur i Central Park og derefter mange squats). Tjeneren var lidt forvirret, men betjening var venligt og opmærksom.

Brooklyn Crabhttp://brooklyncrab.com
Denne restaurant er en perfekt valg på en tur til Red Hook. Se ovenstånde beskrivelse over, hvordan du kommer dertil. Brooklyn Crab er en restaurant i 2 etager med udsigt over havnen i New York (der kom også lige et Maersk Line skib forbi), der tilbyder seafood i særklasse bl.a. Maryland krabber. Det er både sydstatsagtigt, men samtidig serverer de også salater, supper og sandwich. Prøv også deres drinks til maden. De er meget forfriskende og udvalget er stort.





Du vil altid huske dit første besøg på Brooklyn Crab. Det vil vi ihvertfald.

El Centro - http://www.elcentro-nyc.com
Hvilket sted og det viste sig, at stedet også er meget populært, men vi fik heldigvis et bord. Tripadvisors city guide havde givet denne gode anmeldelser. Vi fik et bord indenfor, og fra vi satte os ned, var det meget svært at kommunikere. Det var et meget, meget støjende sted. Da vi efter et kvarter, var kommer os over chokket, begyndte vi så også at råbe til hinanden og levede os ind i stemningen. Maden var i rigtig god og betjeningen var i top.



Herald Square Street Food

Skøn frokost fra diverse små stande. Fik selvfølgelig mexikansk og en hvidvins sangria, som nærmest var en slush. Lige hvad jeg trængte til på en meget varm dag.


Alfies - http://www.alfiesnyc.com
Byg-selv-burger på højt plan.

Deli'shttp://nymag.com/travel/visitorsguide/40570/
Snup en lækker frokost på en af de mange Deli's i New York. Maden er frisk og du betaler efter vægt. Så tag bare mange salatblade.


Glæder mig allerede til næste gang!!!!







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Indstilling af ur på mit SMEG gaskomfur

Smagsfuld spansk kylling med appelsin

Tun carpaccio - verdens bedste forret