Kartoffeltårne med timian

Kartofler er en fantastisk spise, og kan tilberedes på utrolig mange måder. Det er bare lige med at få inspirationen. Som regel er tilberedningen ret let, og det er denne opskrift på kartoffeltårne ihvertfald.


Ingredienser - husk økologisk så vidt muligt
1 kg kartofler i mellemstørrelse
25 g smeltet smør
groft salt
1 håndfuld frisk timian

Skræl kartoflerne og skær i tynde skiver (ca 2 mm). Tør kartoffelskiverne af for vand og smelt smørret imens. Hæld kartoffelskiverne i en skål og tilsæt det smeltede smør, halvdelen af det friske timian og salt. Vend det hele godt. 

Til næste trin kan der med fordel bruges en metal muffinform, for at holde på kartoflerne.

Smør en muffinform og stabel kartoffelskiverne i formene. Bag i ovnen i 50 minutter ved 200 grader. Læg evt en stykke staniol over de sidste 20 minutter, hvis kartoflerne er blevet tilpas brune og sprøde.

Tag forsigtigt kartoflerne op af formene drys med frisk timian og groft salt.

Velbekomme!



Kommentarer

Populære indlæg