New York - marts 2015

Selv i snestorm og frostgrader er New York noget for sig selv og stadig helt vidunderlig. På denne tur oplevede jeg både en "snow storm", solrigt forårsvejr og en bidende kulde. Det gjorde ikke oplevelsen dårligere, men bare lidt anderledes. Der var også fordele så som ingen ventetid ved sightseeing, restauranter (undtagen lørdag) og i butikkerne.

Times Square fyldes stadig af turister, dårlig klædte figurer og comedy show sælgere. Det ændrer sig nok aldrig, heldigvis.

Broadway billetter
Et tip til billige Broadway billetter er TodayTix, som henviser til dagens bedste tilbud på "last-minute tickets" Download app'en til både iOS og Andriod.


Hotellet
Vores hotel denne gang var det 4-stjernede hotel The Iroquois New York med en perfekt beliggende i Midtown Manhattan mellem Grand Central Station og Times Square. Hotellets personale var meget professionelle og hjælpsomme. Værelserne var en normal størrelse for New York hoteller og var udstyret med lækre badekåber til brug ved besøg i spa'en på 3 etage.

Hotellet var i "biblioteket" udstyret med 2 pc'er og printer til brug ved check in og udskrivning af bording card. Alt virkede upåklageligt. 

I tilknytning til hotellet ligger restaurant Triomphe, som er en vel besøgt fransk inspireret restautant med rigtig gode anmeldelser. Restauranten serverer både morgenmad, frokost og dinner. Det anbefales at reservere bord.

Jeg kan stærkt anbefale dette hotel. Hotellet er en del af kæden "Small Luxury Hotels". Prisniveau middel i Midtown Manhattan.

9/11 - Memorial
http://www.911memorial.org
- siger jo det hele. Det er sjældent at jeg bliver så overrasket, betaget, sørgelig, glad og fuldstændig fortabt, som det skete her. Hvilket museum - det er helt i særklasse og den oplevelse, må man ikke snyde dig selv for. Første del er en udstilling af de rester af World Trade Center som vises med stor respekt for historien og de efterladte. Der er plads og rum omkring alle de udstillede effekter. Derefter kommer den sørgelige del, men også lærerige del omkring selve dagen den 9. september. Godt at museet har udstyret rummene med lommetørklæder.

Sæt en hel dag af til denne uforglemmelige oplevelse. Bestil din billet hjemmefra her for at undgå ventetid ved billetlugen.



Dallas BBQ - Times Square
Hold nu op et sted. Vores Super Shuttle kontakt i JFK anbefaldede dette sted, hvis vi godt kunne lide alkohol (gad vide, hvor hun vidste det fra). Stedet er fortrinsvis et spisested for amerikanere. Portionerne er mega og det er deres drinks så også. Vi bestilte den "lokale" drink og den blev serveret med en lille flaske champagne og et stort vodka shot. De to ekstra ting, var der dog ikke plads til i glasset, så vi fik besked på at drikke, så det ikke løb over. Totalt "brain freeze".

Sjov oplevelse, men der var ikke rigtig plads til aftensmaden, da vi nok kom op på en liter væske i alt.



The Red Flame - en rigtig amerikansk diner i Midtown Manhattan
The Red Flame Diner er en rigtig amerikansk diner, som har åben fra 06.00 til midnat. Både til morgenmad og aftensmad var der godt fyldt op af både lokale og turister. Maden er rigtig god. Skønne omeletter og snaskede burgere til middel priser. Her er ikke noget, du ikke kan få!

Delta Grill - sydstats og creole inspireret mad i Hell's Kitchen
The Delta Grill blev anbefalet af en "lokal" tilflytter fra sydstaterne. Prøv deres jambalaya. Den er efter sigende i særklasse. 

Hard Rock Cafe - Times Square
Hard Rock Cafe - beliggenheden er perfekt midt på Times Square. Vi fik serveret den klassiske burger med fritter og et par gode drinks, Sangria og Mojito. Alt var ganske glimrende. Hvis besøget synes at være et "must", så husk at bestille bord. Ventetiden kan ellers være uoverskuelig.


En foodie på tur - Chelsea Market
http://www.chelseamarket.com
Endelig kom turen, hvor jeg fik mulighed for at besøge Chelsea Market. Jeg følte, at jeg drømte og var kommet i foodie himlen (ved nu at den eksisterer). Her er ALT, det er sindsygt lækkert, altså - alt det hele og priserne er overkommelige. Hver butik og restaurant er speciel med hver deres specielle historie.

Foods of NY Tours arrangerer daglige guidede food tours igennem markedet, og turen er virkelig alle penge værd (omkring $ 50,-). Turen vi tog varende 3 timer og vi fik 11 smagninger. Guiden, Daryl, var perfekt, meget vidende og beleven. Vi fik både sang og dans til at krydre vores oplevelse med. Denne tur vil jeg huske længe og det er nok heller ikke den sidste.

Se flere billeder fra min tur i Chelsea Market her


Foods of NY Tours har også andre food tours og events.


Shopping
Saks - Fifth Avenue er et luksusstormagasin helt i særklasse. Stormagasinet blev grundlagt helt tilbage i 1898 og er beliggende på 5th Avenue i Midtown Manhattan. Selvom der ikke skal shoppes her, så smut forbi og se deres vinduesudstilling. Det er super flot og anderledes.

Hvad med nedenstående sko, som en souvenir?










Kommentarer

Populære indlæg