Mega croutoner - opskrift

Croutoner lyder faktisk lidt bedre en ristede brødterninger, så her i opskriften har jeg valgt bruge navnet croutoner, som oprindelig stammer fra det franske croûton.

I vores lille "brødfamilie", som vi ofte kalder os, er brød i alle afskygninger en af livretterne. Brød går ikke til spilde og resterne af et hvidt brød kan med stor fordel bruges til hjemmelavede croutoner. Husk på Stop Spild Af Mad og husk også at rester kan blive til de mest velsmagende retter. Det kræver blot lidt fantasi eller adgang til Google.

Disse croutoner er både mega god og mega store, hvis man altså sammenligner størrelsen med de små søde croutoner som bruges i salater. Kan serveres som snack, forret eller som tilbehør til en Caesar salad eller kød ret.

Og så er de mega nemme at tilberede!!


Ingredienser
1 rustikt hvidt brød
4 stængler frisk rosmarin
5 fed hvidløg
olivenolie (ca. 1/2 dl)
salt

Tænd ovnen på 200 grader. Skær brødet ud i 2 cm tykke skiver og placer i en bradepande. Pil hvidløgene og pres to af feddene over brødet. Fordel det pressede hvidløg over stykkerne. De tre resterede hvidløg mases en smule og ligges på brødskiverne. Drys bladene fra 2 stængler rosmarin over brødene og læg de to resterende stængler hele i bradepanden.

Drys med salt og hæld olivenolie over med let hånd.

Ristes i ovnen i ca. 10 minutter til brødene er let brunede. Serveres varme.

Et godt tip er, at hvis brødene serveres til en skiveskåret kødret, så lad brødene trække i kødsaften fra skiver i et par minutter.

Velbekomme!

Kommentarer

Populære indlæg