lørdag den 2. februar 2013

Luftige boller

Denne opskrift giver 8 store og luftige boller. Det er meget vigtigst at ælte dejen længe og trække dejen under æltningen. Det giver en mere luftig "krumme"


Husk at drysse din favorit topping over bollerne inden bagning. Jeg bruger sesamfrø og birkes. Jeg er vild med birkes. Du kan også bruge andre kerner og frø eller måske en blanding af groft salt og rosmarin..

Ingredienser
1,5 dl vand
1,5 dl mælk
30 g gær
1 tsk salt
2 spsk sukker
200 g italiensk 00 mel
ca, 250 g hvedemel
1 æg
birkes
sesamfrø

Varm vand og mælk i en gryde og køl af. Blandingen skal være lunken. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt salt og sukker. Tilsæt mel løbende indtil dejen føles en lille smule klistret, men må ikke hænge fast på fingrene. Ælt dejen igennem på bordet og træk dejen ud mindste 6 gange.

Stil dejen til hævning i en skål et lunt sted og dæk skålen til med vita wrap.. Dejen skal hæve i 1 time. Fordel derefter dejen i 8 stykker og form til boller. Placer bollerne på bagepladen på et stykke bagepapir og lad dem hæve i yderligere 1 time.

Pisk ægget og pensel bollerne. Drys rigeligt med birkes og sesamfrø over bollerne og skær et kryds med en skarp kniv.

Bages i ovnen i ca. 20 min ved 200 grader.

Glæd dig!!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar