Hjemmelavet bearnaisesauce - helt fra bunden

Jeg er godt klar, at jeg lovede sunde opskrifter, men denne opskrift skal altså lige med. 

Der en intet, som klæder en god steak, så godt som bearnaisesauce. Så her kommer min bedste opskrift, der er lavet i gryden og ikke i et vandbad (der er ikke noget i vejen med vandbad).


Ingredienser
1 håndfuld frisk estragon med stilke
1/2 dl hvidvinseddike
1/2 dl hvidvin
1 lille finthakket løg
Salt
Hvid peber

250 g smeltet og let afkølet smør
3-4 æggeblommer
Evt citronsaft

Pil bladene af estragonstilkene, hak bladene og gem til senere. Kog estragonstilkene, hvidvinseddiken, hvidvinen, løg, salt og peber ned til halvdelen. Si essensen og afkøl til stuetemperatur. Smelt smørret og afkøl let. Frasorter det hvide bundfald.

Del æggene og lad æggeblommerne stå et kvarter. Hæld essensen i en tykbundet gryde og pisk æggeblommerne i. Tænd for varmen på laveste blus og opvarm meget let. Tilsæt først 1 spsk smeltet smør, mens der piskes kraftigt. Efter ca. 8 spsk tilsættes smørret i en meget tynd stråle, mens der stadig piskes kraftigt. Når smørret er tilsat og sovsen er varm, bearnaisesauce skal ikke være rygende varm, tilsættes de hakkede estragonblade. Smag til med salt, peber og evt citronsaft for mere syre. Serveres straks. 

Husk at saucen kun lykkes, hvis der ikke er for stor temperaturforskel på ingredienserne.

Held og lykke...


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Indstilling af ur på mit SMEG gaskomfur

Smagsfuld spansk kylling med appelsin

Tun carpaccio - verdens bedste forret