Turen går til Hawaii
Så er vores livs drømmerejse til Hawaii startet. Først lige et par kommentarer på rejsen hertil.
Zleep CPH
God til prisen og dejlig tæt på lufthavnen i Kastrup. DKR 599,- per overnatning for et dobbeltværelse. Hotellet er delvis renoveret, men den sidste kærlige hånd mangler. Det er dog ikke noget problem, og vi kan helt sikkert anbefale hotellet. Personalet er meget venlige og imødekommende.
Booker du et værelse, er det inklusiv gratis parkering på hotellets parkeringsplads i op til 3 uger. Parkeringen er dog hverken indhegnet eller oplyst.
Fly København - San Fransisco - Honolulu
Flyveturen fra København var estimeret til 12 timer, men som en dejlig overraskelse tog turen 10,5 time. Vi fløj med SK935 en Airbus 340. Meget kan man sige om SAS, men jeg kan godt forstå, at andre flyselskaber bliver foretrukket. Underholdningen er stadig oldnordisk. Filmene / serierne starter på sammen tid for alle på flyet, og det er ikke muligt selv at bestemme, hvornår du vil læne dig tilbage og nyde en film helt fra starten. Så hop ind midt i en film eller serie, hvis du kan leve med det. Jeg er faktisk ved være lidt ligeglad med SAS bonuspoint.
Turen over Grønland var med en skyfri himmel og udsigten var betagende. Men 10,5 timer bare lang tid. Ida og jeg havde vædet $ 10,- , at hun ikke kunne lade være med at sige "hvor lang til er der til vi er fremme?" Jeg tabte, med fik fred på turen.
De 5 timer i San Fransisco lufthavn gik med immigrationen, genindtjek, mad og benene opad.
Fra San Fransisco til Honululu fløj vi med United Airlines, som også imponerede med korte flyvetid, men jeg sov næsten hele vejen alligevel. Så jeg vågnede til et fantastisk syn. Udsigten ud over Waikiki ved aftentide. Smukt, med alle lysene. Der er nu noget specielt over, at lande så sent.
Klokken var 21.00 og jeg var nu helt frisk. Ikke så godt, da vi jo snart skulle i seng.
Vi fandt bilen (blev opgraderet til en Ford Mustang), men ungerne kunne desværre ikke være der. Så vi endte med en Jeep, med en GPS, som vi ikke gad at følge. Typisk John og jeg.
Kommentarer
Send en kommentar