Henkogte tomater

Hvis du har alt for mange tomater i overskud fra drivhuset eller bare er faldet over et godt tilbud, så fortvivl ikke, hvis du ikke kan nå at få tomaterne brugt. Henkog dine tomater i gemte gamle sylteglas med skruelåg. Sådan et glas tomater er perfekt til pizzasauce, pasta sauce og til en god gang tomatsuppe.

Tomaterne skal være meget modne, så lad evt. tomaterne ligge i vindueskarmen til de er helt klare.



Ingredienser - husk økologisk så vidt muligt.
2 kg modne tomater
2 dl olivenolie
1 helt hvidløg - pillet i fed
1/2 dl æbleeddike (kan undlades)
2 spsk groft salt
1 stor basilikumplante
1 stor håndfuld frisk oregano
1 stor håndfuld frisk timian
1 stor håndfuld frisk salvie (kan undlades)

Først skal tomaternes skind pilles af. Start med at snitte et lille kryds i toppen af tomaterne og kog dem i ca. 1 minut. Når tomaterne er kølet nok af, fjern skindet. Pres tomaterne i glassene samme med 1-2 fed hvidløg og rigeligt med krydderurter. Drys med salt og fordel olivenolie og æbleeddike jævnt i glassene.

Skru lågene løst på så noget af dampen kan slippe ud under kogning. Sæt glassene i ovnen ved 110 grader og lad dem stå til tomaterne er faldet sammen og det bobler i glassene. Det kan tage 1 1/2 times tid, men hold øje.

Tag glassene ud af ovnen og skru lågene helt fast. Lad glassene afkøle langsomt. F. eks kan de sættes tilbage i den afkølende ovn.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Indstilling af ur på mit SMEG gaskomfur

Smagsfuld spansk kylling med appelsin

Tun carpaccio - verdens bedste forret