Lækre hjemmelavede karameller

En af mine ynglingssyndere er karameller. Bløde, lækre, fudgeagtige og lyse karameller!

Her kommer min grundopskrift på de lækre sager, men pas på, du bliver afhængig. Du kan selv tilsætte hakkede nødder, drysse med lakridspulver eller bare nyde dem som de er.


























Ingredienser

1 ds kondenseret mælk. Det er ca. 395 g
125 g smør
1 spsk acaciehonning
150 g rørsukker
Evt. hakkede nødder


Bland mælk, smør, honning og rørsukker i en gryde og smelt langsomt ved lav varme og der skal røres konstant. Når alle ingredienserne er smeltet skru lidt op for varme og bliv ved med at røre i gryden. Det er meget vigtig ikke at stoppe med at røre. Efter 12-15 minutter får massen en mørkere karamelfarve og de hakkede nødder kan evt. tilsættes . Massen hældes over i en form som er foret med bagepapir. 

Lad karamelmassen køle af i køleskabet i 4 timer og skær derefter ud til karameller. Pak ind i karamelpapir eller bare i almindelig bagepapir.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Indstilling af ur på mit SMEG gaskomfur

Smagsfuld spansk kylling med appelsin

Tun carpaccio - verdens bedste forret