Grillede peberfrugter i olielage

Grillede peberfrugter smager simpelthen fantastik og jeg bruger dem ofte i pastaretter, som tapas og i salater. Specielt cous cous salater. Det er ikke altid helt let at finde nogle lækre glas i supermarkedet, men det skal ikke stoppe dig. Du skal da lave dem selv. Det er super nemt og det er en skøn måde at undgå madspild på. Når man handler peberfrugter er der ofte mængderabat, så slå til og køb ekstra.



6 peberfrugter
2 fed hvidløg
Olivenolie
(helst økologisk)

Tænd ovnen på 220 grader. Skyl peberfrugterne, halver, fjern kerner og stilk. Læg peberfrugterne på en bradepande og smør en smule olie over. Når skindet er sort tag peberfrugterne ud og læg i en skål med låg. Alternativt en plastikpose, men nu vil vi jo helst skære ned på plastik, ikk? Vent 30 minutter, tag peberfrugterne ud og fjern skindet. Du vil opdage, at skindet bare falder af. Skær i strimler i ønskede størrelser og læg strimlerne i et glas sammen med hvidløg der er pillet og skåret i grove stykker. Hæld olivenolie over så det dækker.

















Stil glasset i køleskabet og peberfrugterne er klar til brug efter to dage. Husk olien ikke skal kasséres. Den har en fantastisk smag! Når du nu bliver så vild med den lækre olie, at du bruger den før peberfrugterne, så hælder du bare mere olie på. Husk at peberfrugterne altid skal være dækkede af olie.

Husk Stop Spild af Mad.




Kommentarer

Populære indlæg