Æblekage med crumble
Efteråret byder ikke kun på blæst og kulde, men også på skønne, danske og syrlige æbler. Det er også årstiden til at komme i gang med at bage igen. Start langsomt op med denne skønne og nemme æblekage med crumble. Server med en rigtig god og økologisk vaniljeis.
Opskriften på selve smuldredejen kan også bruges over andre frugter f. eks. blommer, pærer eller bær.
Ingredienser - økologisk så vidt muligt
Smuldredej
125 g smør
125 g hvedemel
25 g kokosmel
25 g havregryn
2 spsk rørsukker
Fyld
4 syrlige æbler ex. aroma
2 spsk rørsukker
2 spsk kanel
100 g grofthakkende mandler
Start med at lave smuldredejen. Hæld mel i en skål og og smuldr smørret i. Tilsæt kokosmel, havregryn og rørsukker. Ælt dejen med fingrene til en jævn og blød masse. Skyl æblerne, fjern kærnehusene og evt. skræl. Skær æblerne i tynde skiver og læg i en pose. Tilsæt rørsukker og kanel i posen og bland, til sukker og kanel er godt fordelt.
Fordel æblerne i en tærteform, smurt med lidt olie. Læg derefter smuldredejen over og til sidst de hakkede mandler.
Bag i ovnen ved 225 grader i ca. 25 minutter til den er sprød og lækker.
Server med vaniljeis...
Den er bare SÅ god! :)
SvarSletDet er jeg rigtig glad for at høre :-)
SletGod søndag!