Uimodståelig couscoussalat med nødder
Couscous er lidt en underlig størrelse, ligesom navnet. Den består af semulje, den hårde del af hvedekernen, og er ofte brugt i nordafrikanske retter, som erstatning for ris.
Denne salat er perfekt både som hovedmåltid, som tilbehør til kødet eller som en tapas ret.
Denne salat er perfekt både som hovedmåltid, som tilbehør til kødet eller som en tapas ret.
4 personer
Ingredienser - så vidt muligt økologisk
2,5 dl couscous
3 dl vand eller grøntsagsbouillon
2 spsk olivenolie
1 grillet peberfrugt i olie
10 semidried tomater i olie
1 tsk harissa (chili pasta fra nordafrika)
3 spsk citronsaft
salt
friskkværnet peber
1/2 håndfuld ristede mandler
2 spsk ristede solsikkekerner
2 spsk ristede græskarkerner
2 spsk ristede pinjejerner
1 spsk ristede sesamfrø
Start først med at riste nødderne og kernerne, da de skal afkøle. Hæld vand / bouillon, salt og olivenolie i en gryde og kog op. Sluk for blusset, tilsæt couscous og rør rundt. Læg låg på lad stå i 5 minutter. Tag låget af og rør rundt til couscousen bliver løs. Lad også denne afkøle. Efter ca. 1 time er du klar til resten.
Hæld couscousen i en skål. Hak peberfrugter og semidried tomater i små stykker og tilsæt. Hæld lidt af olien fra både de grillede peberfrugter og tomaterne over sammen med citronsaft og harissa. Bland godt og smag til med salt og friskkværnet peber. Lige inden servering tilsættes de ristede nødder og kerner.
Velbekomme!
Kommentarer
Send en kommentar